(Næsten) klar til advent

1. Lørdag fik jeg pyntet op til jul, i år uden kunstfærdige opstillinger, men i stedet med en masse lærkegrene i vaser til mine gamle glaskugler og moderne keramikpynt. Denne vase er sprit ny og lavet af min nye favorit, Thora Finnsdottir.
2. Årets adventsstage. Geviret er købt på loppemarked og har ligget og ventet i tre år på at Mads fik lavet lysholdere til den. Lørdag tog han tyrene ved hornene, og nu mangler holderne bare at blive boret til, så lysene passer ned i dem.
3. Gipskirken er arvegods fra Mads’ farmor og er mere end 75 år gammel. Juleklokken er til gengæld fra min mormor.
4. Norske klejner er en af mine favorit julespiser, og nu har vi prøvet at lave dem selv. De kunne sagtens måle sig med bagerens, selvom citronglasuren ikke fik den rigtige farve.

13 tanker om "(Næsten) klar til advent"

  1. Maiken

    Sikke nogle fine vaser. Hvor er den hvide fra? Ofte er det enkle enormt fint og virkningsfuldt.

    Det med at ting tager tid kender jeg kun alt for godt. Og med tre års projektfase så må det være rart endelig at få realiseret planerne…

    UHM, de klejner ser bare goe ud!

    Svar
  2. Ida

    Hej Maiken!
    Den hvide vase er af mærket Lyngby og er et loppemarkedsfund. De er blevet ret eftertragtede og derfor også dyre, men du burde sagtens kunne finde nogle til salg.
    Hilsen Ida

    Svar
  3. Annchen

    Hvor ser det bare fint ud Ida!
    Lækre små “anretninger”;) JEg er også vild med lærkegrenene – de er også kommet ind herhjemme.. Sammen med et par troldegrene som jeg også synes er dekorative til julepynt..
    Jeg er også vild med den hvide og den blå vase – de er rigtig smukke!
    Kh Anne

    Svar
  4. mette

    Hej Ida
    Hvor erd et fint. Har aldrig prøvet at lave klejner – men køber gerne en enkelt hos bageren i tiden op til jul.
    Flot med geviret!
    – Mette

    Svar
  5. Ida

    Hej Asli!
    Jeg er også fuldstændig vild med den blå vase og vil bare have flere, flere, flere! Den er af Thora Finnsdottir, jeg har lagt et link oppe i indlægget. Kig især på facebooksiden, der ligger et fuldt katalog med alle de skønne sager.
    Mvh. Ida

    Svar
  6. Ida

    Hej Caterina!
    Tusind tak for de rosende ord :o)
    Opskriften fandt min svigermor vist bare på nettet, men husk at gå efter en med æg i, det giver den bedste dej. – Og så skal man ikke spare på citronen!

    Hej Stine!
    Også tak til dig for de søde ord!
    Jeg er også utroligt glad for min Thora vase, og jeg kan tydeligt mærke at jeg er nødt til at få flere!

    Mange hilsner
    Ida

    Svar

Skriv en kommentar