Det’ jul, det’ cool

Okay, nu skal det jo heller ikke tage overhånd, det her med at henvise til gode shoppingmuligheder. Alligevel kan jeg ikke helt nære mig for at lave et enkelt indlæg mere. – Og så skal jeg også nok holde op, det lover jeg!
Det er bestemt ikke gået min næse forbi, at der var et lækkert julemarked i Odense her i weekenden. Men til dem som stadig mangler at komme på julemarked, eller dem som måske har fået mod på mere, vil jeg lige omtale tre julemarkeder, som jeg tror, også er et besøg værd.

D. 26.-27. november holder designfællesskabet Design 19E julemarked. Udstillerne byder på en perlerække af godt design, og tæller bl.a. Anne Black.

Designskolen i Koldings elever har arrangeret julemarked d. 4. og 5. december kl. 10-16. Her vil de studerende sælge ud af egne produkter, og det burde være muligt at finde sjovt, nyt design fra upcoming talenter.

D. 11. december kl. 11-17 inviterer de studerende på det kongelige kunstakademi til julebazar i Charlottenborgs kælder. Jeg har tidligere besøgt dette marked og var meget tilfreds med udvalget af keramik, malerier, tryk, tegninger og fotokunst. Det er en god chance for at få ny kunst til en yderst rimelig pris.

Selv ville jeg gerne have været på kunstakademiet, men det kolliderer desværre med Raveonettes koncert i Århus. I stedet tager jeg en tur til Kolding og håber på at finde noget spændende.

4 tanker om "Det’ jul, det’ cool"

  1. Maiken

    Så mange fristelser! Heldigt at jeg ikke er i nærheden… ;o)

    Min bror har i øvrigt gået på kunstakademiet og arbejdet på Charlottenborg, så det burde jo egentligt have været hans pligt at informere om sådan noget?!

    Svar
  2. Ida

    Hej Mette!
    Jeg tror at chancerne er gode i Kolding. – Men jeg ville nu frygteligt gerne have været på kunstakademiet.
    Mvh. Ida

    Hej Maiken!
    Jo, det burde da bestemt være en brors pligt at informere og invitere! Tænk på alle de fristelser, du er gået glip af… Tsk tsk!
    Mvh. Ida

    Svar

Skriv en kommentar