Designer Zoo i Århus

Billedet er lånt herfra.

En tilfældig tur ind på Designer Zoo’s hjemmeside afslørede en god nyhed, som i hvert fald har kvikket mit humør gevaldigt op: Designer Zoo, som er et arbejdsfællesskab for kunsthånværkere med samlet værksted og designbutik, åbnede i torsdags en butik i Århus. Indtil videre sælges produkter fra værkstederne i København, men det er planen, at der skal tilknyttes 2-3 arbejdende værksteder til butikken i Århus.
Jeg har et par gange besøgt butikken på Vesterbrogade i København, og været fuldstændig tryllebundet af produkterne, ikke mindst guldsmed Janni Kroghs flotte smykker. Mest kendt er dog initiativtageren Karsten Lauritsens bønneborde, som vist efterhånden kan kaldes en moderne klassiker.
Nu er Designer Zoo rykket tættere på, og den bliver uden tvivl en fast bestanddel af mine ture til Århus. Hvis I andre også har fået lyst til at kigge forbi, kan butikken findes i Badstuegade 19.

7 tanker om "Designer Zoo i Århus"

  1. Anonymous

    Super fed blog du har – jeg elsker at kigge med med dine hjemmelavede projekter.

    Jeg er selv stor fan af Janni Kroghs smykker især guldringen med den store sorte sten. Kender du priserne på hendes smykker? Jeg har ikke selv været så heldig at se dem in real life endnu:-)

    Ha’ en dejlig dag

    Hilsen Ditte

    Svar
  2. midtimellem

    Hej Ditte!
    Ihh, tusind tak for de søde ord!
    Jeg kan ikke huske de helt præcise priser, for det afhænger jo fx. også af om der er brugt sten og diamanter, og hvilken kvalitet disse er i. Sidst kiggede jeg især på to par øreringe i guld, og jeg husker det som om de kostede ca. 1100-1500 kr for et par.
    Mange hilsner,
    Ida

    Svar
  3. Mikkel

    M.h.t. smykker er det en dejlig tid, vi lever i. Så mange smykke designere giver deres bud på feminine, rå, klassiske, naturinspirerede og sjove smykker, hvor der er brugt materialer, som vi normalt ikke tænker på som smykke-materialer. Det oxyderede sølv vinder frem for tiden og står fint til guld ellr forgyldt sølv.
    Der findes et værkstedskollektiv der hedder stamkunsten (tror det er skt. peder stræde, Kbh.)

    Svar
  4. Marian N. Larsen

    Hurra! Jeg er pjattet med mange af sagerne. Og som Maria/Kreativista er jeg vild med bønnebordene, men har endnu ikke besluttet hvilken model jeg allerhelst ønsker mig!

    Godt med dejlige designbutikker i det jyske!

    Svar

Skriv en kommentar