Mens vi venter

Ja ja, jeg ved godt, at det er rigeligt tidligt at snakke om jul på denne side af efterårsferien. Men på torsdag kommer Boliglivs første julenummer, og det er altså et klart højdepunkt i min verden! Selvom der ikke skal pyntes op før sidst i november, er jeg allerede i gang med at lægge planer for, hvordan der skal dekoreres og ikke mindst, hvilke kreative projekter jeg skal lave.
Mens jeg venter, har jeg kigget mine gamle numre af bladet igennem. Det gør jeg jævnligt, da jeg ofte synes, at jeg får øje på nye ideer og lækre detaljer, som jeg har overset tidligere.
Nogle af favoritterne blandt mine gen/nyfundne juleideer er:

Advendtsposer med læderstjerner fra nr. 12/2007

Christina Rohdes krans på døren består af ståltråd omviklet med stofstrimler, og den idé kommer jeg til at tyvstjæle. Den kan ses i nr. 11/2006.

Marlene Bernths julepyntede hjem i nr. 11/2005
Og så skal opskriften på bløde karameller lavet af kondenseret mælk i samme blad helt sikkert afprøves…

6 tanker om "Mens vi venter"

  1. stampe

    sikke skønne idéer – bruger også selv det med at kigge i de gamle blade. Med hensyn til julen, starter jeg også først med at pynte omkring den 1. december, men kan ikke komme udenom, at jeg de seneste uger har tænkt på jul flere gange dagligt. Det er altså bare så hyggeligt!!

    Er super glad for at følge din blog ;o))

    Svar
  2. Rimme Rum

    Jeg glæder mig også bare så meget til juletid, og til at det er okay at begynde at jule..
    Det er rigtig inspirerende at kigge i blade, gamle som nye, måske mikse ideer fra begge dele.

    Svar
  3. Anne

    Hej Ida, lækker blog :)
    Jeg er også ved at komme i total julestemning, men min kæreste har fødselsdag sidst i november, så han “forbyder” mig al juletiltag inden 1. december.
    Så må man jo bare gøre det i smug ;) Og måske skulle jeg investere i BoligLiv, hvis det an anbefales.

    Kh Anne / Krittewitt

    Svar

Skriv en kommentar