Åse-låse-kaffedåse

Ligesom mange andre samler jeg også på flotte dåser. Mine favoritter er gamle kaffedåser, dels fordi de har en flot, aflang form, men mest fordi jeg er vild med designet og typografien i de gamle logoer og reklamer. Hidtil har min samling været meget lille, da jeg ikke vil give de svimlende summer, kræmmerne forlanger for dem. Men idag var jeg på loppemarked, hvor jeg desværre nåede for sent hen til julepynten (åhh nogle skatte, jeg gik glip af! Aldrig har jeg set så detaljeret og fantasifuldt glaspynt), men til gengæld var den første som fik øje på alle de skønne, gamle dåser.

Derfor var jeg så heldig at kunne fylde favnen med ikke mindre end fem kaffedåser, en thedåse og en enkelt kagedåse, hvis farve og mønster jeg ikke kunne modstå. Der var endnu flere flotte dåser, men jeg kunne ganske enkelt ikke bære flere. Foreningen som holdt loppemarkedet havde vist været heldig at aftage efter en ægte samler!

Dagene flyver afsted lige for tiden, og jeg synes ikke, at der er meget overskud til hverken at være kreativ eller få set veninderne. I løbet af de næste par uger får jeg dog overstået både elevplaner og skole-hjem-samtaler, og så skulle der gerne være tid til at dedikere sig juleforberedelserne. Uhh hvor jeg glæder mig!

4 tanker om "Åse-låse-kaffedåse"

  1. stampe

    Hvor er de super fine – dejligt når man er heldig ;o))

    Har faktisk en kaffedåse med en spardame til salg på ts, hvis det kunne have interesse.
    Kig under stampe3

    Vh. Jane

    Svar
  2. Anne

    Jeg elsker også dåser.
    Har pudsigt nok lige skrevet et indlæg idag om en nyskaffet sag.
    Men godt nok også nogle fine du har fundet, heldigt, for ja, de er ved at blive ret dyre!

    Kh Anne

    Svar

Skriv en kommentar