På vej ud af døren…

… har jeg været konstant i denne uge. Men det har været en god travlhed. Vi er i gang med en masse projekter herhjemme, ligesom der også er kommet lidt nye ting, store som små, indenfor dørene. I aften har jeg været alene hjemme og slappet af, og har bl.a. brugt tiden på at undersøge mit nye Canon Eos 1000d.

Småkagerne er Cantuccini, sprøde italienske mandelsmåkager, og de blev bagt igår som en værtindegave. Heldigvis blev de rigtig gode, og var tilmed nemme at lave.
Opskriften kommer her:

ITALIENSKE MANDELKAGER – CANTUCCINI

250 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
150 g. sukker
2 tsk. vanilliesukker
50 g. smør
2 stk. æg
3 spsk. mælk
200 g. grofthakkede mandler

Bland alle ingredienserne, bortset fra mandlerne, i en stor skål.
Ælt til en fast, klæbrig dej og bland mandlerne i.
Hæld dejen ud på et bord strøet med mel, del dejen i tre og rul/form dem til stænger, så de passer til bagepladen.
Læg stængerne på bagepladen og pensel dem med mælk.
Bag stængerne i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. en halv time til de er gyldne.
Når stængerne er let afkølet, skæres de med en skarp kniv i 1 cm tykke skiver. Skiverne lægges i på bagepladen og bages ca. 5 min. på 200 grader.
Lad kagerne afkøle på en rist.

En tanke om "På vej ud af døren…"

  1. Frøken Garsdal

    mmmmmmm, hvor lyder de lækre. De skal prøves. Det lyder som en gode lille gæste-ting til kaffen…eller en venindegave:-) Håber du har haft en dejlig weekend – og hvor lyder det fedt med nyt kamera!

    Svar

Skriv en kommentar