Her bor…


Mads’ lillebror er netop flyttet sammen med sin kæreste. Ligesom mange andre som flytter hjemmefra er deres første hjem i høj grad et udstillingsvindue for uundværlige Ikea. Det er en god basis, men de er heldigvis også bevidste om at tilsætte lidt personlighed og individuelle løsninger. Mit bidrag er dette navneskilt, som skal hænge udenfor deres dør. Det er lavet i en slags selvtørrende ler, som jeg har trykket ned i med mine nye stempler.
Nu glæder jeg mig til at pakke det fint ind, og se om det falder i deres smag.

Og så er jeg altså lige nødt til at sukke lidt! Ihh hvor er jeg træt af at prøve at tage gode, skarpe billeder, især af detaljer som disse bogstaver, med vores gamle digitalkamera! Jeg ønsker mig et brugervenligt digitalt spejlrefleks kamera, som kan gøre det muligt at fylde bloggen med lækre billeder. Jeg har udset mig Canon eos 1000d, som jeg har hørt meget godt om, og som jeg tror vil være fint til mit behov. – Nu skal der spinkles og sparres, så jeg kan få råd til det.

7 tanker om "Her bor…"

  1. Christina

    Hej ida. Sikke et flot skilt.. Kan rigtig godt li’ de skæve bogstaver.

    Vi har et 1000d – og er meget glade for det. Nu sparer vi bare sammen til en bedre linse i stedet:-)
    Mange hilsner Christina

    Svar
  2. midtimellem

    Hej Christina!
    Dejligt med en anbefaling af 1000d! Og dine billeder er jo altid gode, også nærbillederne af smykkerne, ergo må lige være et kamera for mig. Det er godt lige at høre lidt personlige erfaringer fremfor sådan nogle tests.
    Hilsen Ida

    Svar
  3. Tine

    Jeg ønsker mig også et spejlrefleks, meeeen, tror der er rimeligt lange udsigter til det flytter ind hos mig, desværre… Rigtigt fint skilt! Kan ikke helt forstå den lille dreng er så stor at han skal flytte hjemmefra;) Kender jo hans familie lidt fra min barndom…

    Svar
  4. Maja B

    Er også den lykkelige ejer af 1000D, (som er købt i A-Z/Bilka) til billig penge…
    Har købt den med en 200mm linse og det har jeg ikke fortrudt.

    Svar
  5. midtimellem

    Maja: Tak for endnu en anbefaling, det gør mig endnu mere sikker i min sag!

    Tine: Ja, det er altså ret sjovt, sådan som vi allesammen er “filtret ind” i hinanden. I Mads’ forældres gemmer har jeg også fundet julekort med dig og Mette fra årene ca. 88-91. De er også sjove, kan du tro!

    Svar
  6. Karen

    En rigtig god ide med navneskiltet. Det ser fedt ud:)
    I forhold til kamera kan jeg kun sige: køb det, køb det. Jeg er selv ejer af et 550d og har haft et 350d. Fantastiske kameraer.

    Svar
  7. Linda

    Jeg er helt vild med sådan et dørskilt. Kan de mon laves på bestilling? ;) Jeg kender godt trangen til at tage flotte og skarpe detaljebilleder, som kun spejlreflekskamera kan. Jeg er selv besiddelse af et lille kamera, og jeg kæmper en daglig kamp.

    Svar

Skriv en kommentar