Første forsøg med patchwork


Jeg danser sejrsdans! Jeg har nemlig
1. færdiggjort mit første projekt med patchwork helt selv
2. brugt min symaskine for første gang, og det kørte som smurt!
Men inden vi vender tilbage til dette projekt, bør jeg nok lige fortælle, at vi i torsdags gjorde endnu et ret impulsivt køb. Kald mig bare stol-oholic!
Vi har i en del år været håbløst forelsket i Eames gyngestolen RAR, og har lovet hinanden at engang skal vi have den, enten i hvid eller blå. For noget tid siden opdagede vi, at den blå farve er udgået, og måtte så slukøret indse, at det så måtte ende med den hvide model. Derfor var vi også hurtige til at slå til, da vi forleden så en annonce med en blå stol med tre år på bagen til salg til en rigtig god pris, og så endda kun 10 minutter væk. Vi kom, vi så, vi købte og vi var jublende lykkelige!
Selvom designet i mine øjne er fuldendt, kan jeg alligevel godt lide at sætte det sammen med med noget mere uhøjtideligt. Jeg har i et stykke tid haft planer om at sy hynder til vores DSR spisestuestole, men har haft min tvivl om, om jeg nu tog munden for fuld. Derfor ville jeg afprøve min idé på en enkelt hynde til gyngestolen, inden jeg kaster mig ud i at lave til de fire andre stole.

Jeg afprøvede stjernemønsteret i sidste uge i papir, og allerede der var det svært at få delene til at passe præcis sammen, så jeg var ret nervøs for at gøre forsøget i stof! Det gik dog helt godt, selvom det var svært at folde stoffet ind under så stjernens takker blev fine og spidse. Midten blev heller ikke helt skarp, men det går an. Selve hynden er helt simpel, med pladevat imellem de to lag stof, men jeg synes faktisk, at det var rigtig svært at sy kanten jævnt rund, der kom lidt små takker hist og her. Der er lidt skønhedsfejl, men alt i alt er jeg ret godt tilfreds med mit første forsøg.

5 tanker om "Første forsøg med patchwork"

  1. Differentia

    Hej Ida!

    Tak for din søde kommentar -og ja du har ret: overgangen fra verdag til ferie GÅR altså nemmere :-)

    Sikken fin hynde du har lavet til den ligeså fine gyngestol. Hvor fedt I har valgt den I blå i stedet for klassikeren hvid.

    God arbejdlyst i morgen!

    Kh. Mette

    Svar
  2. Vicki

    Hej Ida

    Hvor er den fine både din “nye” stol og dit færdige projekt.
    Vi venter også på en stol i hvid, bare ikke den ægte varer men glæder mig stadig MEGET til det kommer.
    Nå men tillykke med dit fine fund af stolen og stjernepuden:)

    Hilsner Vicki

    Svar
  3. midtimellem

    Hej Mette!
    Tak for din kommentar!
    Vi er også meget glade for at det lykkedes at skaffe den i blå, man skal ikke altid gå efter det sikre. Den er så fin i vores meget lyse rum.
    Mvh. Ida

    Hej Maja
    Jeg kan kun anbefale dig at opfylde det ønske, det er ret skønt :o)
    Mvh. Ida

    Hej Vicki
    Tak for rosen, jeg lapper det i mig ;o)
    Kan godt forstå, du glæder dig, det er fantastiske møbler! Og det er jeg sikker på at de er, uanset om de har det rette stempel i bunden eller ej. Glæder mig til at se billeder af dine nye møbler.
    Mvh. Ida

    Svar

Skriv en kommentar