Gode kasser


I denne uge har jeg igen fornøjet mig med at beklæde endnu to kasser med tapet. Denne gang har jeg brugt papir fra Rie Elise Larsen, og det var betydeligt sværere og mere skrøbeligt at arbejde med end tapet. Derfor har begge æsker fået en omgang tapetlak, i håb om at de så ikke vil blive plettede og slidte. Det har givet dem en smule glans og ødelægger lidt deres finish, men så burde de til gengæld kunne holde lang tid.

Denne gang har jeg lavet lukningen helt rigtigt, således at det nederste bånd kommer ud af et hul ca. 2 cm nede af kassen. Det var nemt at lave med en hultang, sådan en man fx. laver hul i bælter med.
Indvendig har jeg beklædt låget med en anden variant af Rie Elise Larsens papir, mens det nede i kassen er beklædt med sort papir.

Jeg er super tilfreds med resultatet, og synes virkelig at det er sjove projekter at lave disse æsker. Forleden fandt jeg endnu en egnet æske i en genbrugs, og jeg har allerede indkøbt papiret, som det skal beklædes med.

9 tanker om "Gode kasser"

  1. Vicki

    Hvor er de fine ja:) Hvor har du fundet æskerne?
    Min veninde og jeg var ude at shoppe lidt idag og hun kan bare ikke finde sådan nogle æsker.
    Jeg elsker også at lave æsker, det er et rigtigt hygge arbejde:)

    Hilsner Vicki

    Svar
  2. midtimellem

    Jeg har også haft problemer med at finde æsker i passende størrelser og især i hårdt pap.
    Disse er fra Søstrene Grene og var beklædt med papir med Babushka dukker. Derudover har jeg måtte skære kanterne lidt til, de stak udenfor siderne. Der var lidt arbejde med det, men de har en rigtig god størrelse og form. Prisen var ca. 22 for den lille og 29 for den store.
    Håber det kan hjælpe lidt :o)
    Hilsen Ida

    Svar
  3. midtimellem

    Louise: Det er skam slet ikke så tålmodighedskrævende, du skulle give det et forsøg :o)
    Men man skal selvfølgelig være lidt omhyggelig, for at papiret sidder flot, lige, ikke krøller osv.

    Svar
  4. Vicki

    Hej Ida
    Tak:) nå øv vi var der ellers igår og hun fik en æske med låg men der var ikke flere af dem du beskriver – næste gang:)
    Tak for info

    Rigtig god søndag:)

    Svar
  5. Stine Hoelgaard Johansen

    super flotte kasser, fint arbejde…
    jeg kommer altid til at sidde fast på en eller anden måde med en finger eller andet når jeg arbejder med papir og klister….
    tak for din kommentar på min blog. Jeg håber at biblioteket har nogle numre af Hendes Verden, som vi er mange der leverer opgaver til.
    god sommer Stine:)

    Svar
  6. Julia Runge

    Hej Ida! Sikke en hyggelig og inspirerende blog du har dig her! Er vild med dine æsker! Selv er jeg utrolig dårlig/har ikke fattet fremgangsmåden når jeg beklæder æsker. Ved mine fra netto bliver låget buet når de tørrer, og aner ikke hvordan man får det pænt indeni, hvis man vil have papir der også ;o)
    Måske du vil lave en lille beskrivelse her på bloggen? :D
    Ps. Er ved at svare på din mail!
    Mvh. Julia

    Svar

Skriv en kommentar