Hip hip hurra


Egentlig havde jeg fødselsdag d. 16. maj, men da det var dagen efter vores bryllup, faldt det helt naturligt i baggrunden. Jeg har altid svært ved at finde på ønsker, for som regel impulskøber jeg, når jeg falder over noget spændende. Alligevel var det lykkedes Mads at komme på en rigtig god idé, og forleden forærede han mig så den hvide udgave af kubus stagen. Den er så fin, let og mægtig sommerlig, synes jeg.
Ved siden af står den første høst af havens bonderoser. De tidligere ejere af vores hus var haveentusiaster, og selvom jeg ikke er helt begejstret for deres farveholdning, skal der aldrig røres ved dette bed!
Fra køkkenet dufter der lifligt af citron, for jeg er ved at lave croutoner lavet af marcipan vendt i rørsukker og citronskal. Imorgen kommer en flok kollegaer til middag, og til dessert skal vi have jordbærsuppe med marcipancroutoner.

En tanke om "Hip hip hurra"

  1. Frøken Garsdal

    uhmm…det der citron-noget lyder da bare helt fantastisk, måske der kunne komme en opskrift på bloggen? Tak for din søde hilsen hos mig. Ha en dejlig weekend.

    Svar

Skriv en kommentar