Den helt rette kombination


Vores sofabord er et ganske simpelt kvadratisk bord, fundet på et loppemarked og efterfølgende malet. Det fungerer upåklageligt og passer perfekt i størrelsen til vores flydersofa med chaiselong, men derfor har man jo alligevel lov at drømme…
I lang tid har min favorit været Subeybaja fra Santa & Cole, men på det seneste har det måttet vige pladsen for Beck bordet af Anders Folke Andersen. Dette bord er den helt rigtige kombination af nostalgi kombineret med moderne design, laminat og lækkert træ, asymmetri og klassisk formgivning. Min favorit er det store sofabord i dueblå med ben i egetræ, som uden tvivl ville klæde min stue. Dette bord får mit hjerte til at banke lidt hurtigere, men indtil videre må det blive ved tanken.

En tanke om "Den helt rette kombination"

  1. Trine Cecilie

    Lige præcis samme sofabord går jeg og drømmer om! Det er virkelig flot og elsker at det er rundt. Så kan det bryde alt det firkantede, som ofte er i et hjem. Men ja, der skal spares lidt op….. ;-)

    Svar

Skriv en kommentar