Blogtip fra sygesengen

Det var åbenbart ikke kun Penny som skulle være syg, nej hun har fået smittet mig, så jeg har været helt til rotterne idag. Heldigvis kunne mormor træde til som babysitter, for jeg havde simpelthen ikke kræfter til at tage mig af min lille, energiske baby, tværtimod har jeg bare sovet og sovet. Der skete det ret overraskende, at jeg her til eftermiddag fysisk længtes efter Penny, selvom hun var i rummet lige ved siden af. Men jeg stor savnede kærlige babyknus, at kunne stryge hende over håret, kysse hende på kinden og kunne tumle med hende. Jeg har aldrig haft problemer med at lade hende blive passet eller være væk fra hende, men det med at kunne se hende idag men ikke være omkring hende som sædvanlig, kunne jeg slet ikke klare. Virkelig skørt, men det var altså slemt nok til at jeg måtte snige mig til lidt Pennyhygge på sofaen inden puttetid. Bare jeg nu ikke har sendt det her lede sygdom tilbage til hende!trinesbilledbog

Fordi det kniber lidt med kræfterne, bliver det heller ikke til det store blogging herfra, men blot en lille anbefaling af en ny blog som efter min mening er noget så fin. Trine kender jeg bedst fra instagram, hvor hun hedder @trinesbilledbog, men hun har for nylig startet en blog op som er et must for enhver med hang til at nørde med lækkert børnetøj. Trine fremhæver fra tid til anden et børnetøjsmærke af den mindre udbredte slags, men det som virkelig begejstrer og inspirerer mig er hendes lækre stylinger, hvor hun blander mærkerne med tøj fra hendes børns garderobe i fine små opstillinger. Jeg kan godt være lidt af en forsigtigper når det kommer til sammensætninger af farver og mønstre, og netop derfor er Trines billeder så inspirerende, fordi de er alt det, jeg ikke er ret god til selv. Legende, uhøjtideligt og langt fra matchy-matchy stylet. Lige som børnetøj bør være. Måske jeg kan aflure hende et par tricks? Mette har i øvrigt skrevet rigtig fint om netop børnetøj og forbrug i forhold til vores børn lige her. Trines blog hedder Salono.dk, hvor billederne også stammer fra, og jeg glæder mig til at se, hvad Trine vil dele med os fremover, for det tegner virkelig, virkelig godt.

Kaffeaftale og feber

lørdagsøndagKaffeslabberas på Behag din smag / Endnu et besøg hos æblemanden / Er blevet afhængig af lækre bornholmske Jellybeans (gave) / Lille og febervarm Penny / Pyntekål / Str. 80 er fundet frem fra lageret / Lagkagehusets træstammer

Weekenden har været fuld af modsætninger og har budt på både højde- og lavpunkter. Lørdag startede ellers ud på hyggeligste vis med en kaffeaftale med søde veninder på en cafe. Jeg havde Penny med, og var lidt spændt på hvordan det ville gå, men hun opførte sig eksemplarisk. Først tog hun sig en god lur udenfor i vognen, hvor jeg selvfølgelig kunne have et øje på hende, og da hun vågnede var hun i sit es og underholdt alt hvad hun kunne. Personligt har jeg det sådan, at jeg aldrig har syntes, hun er nemmere at have med rundt omkring, end hun er nu. For det første sover hun færre gange, så der er færre lure at indrette sig efter. Derudover kan hun sidde selv, fremfor at hænge på armen, og det er blevet nemmere med mad, fordi hun nu spiser og drikker det samme som os, så man er fri for at spekulere i, hvor man kan få varmet flasker. Måske alt dette ændrer sig når hun kan bevæge sig rundt, men jeg er ikke sikker. Der er ingen tvivl om, at det er en lille selskabspapegøje, jeg har fået, så jeg tror godt, hun kunne få smag for at gå på cafe og i det hele taget være afsted med mig. Jeg håber, det kunne være så hyggeligt!
Men sidst på eftermiddagen blev hun pludselig varm og dvask, desværre lige som vi var på vej ud af døren for at tage på restaurant. Afsted kom vi, men det stod hurtigt klart, at Penny ikke var frisk, så vi måtte bare skynde os at spise vores mad og komme hjem. Hun havde høj feber og havde ikke lyst til mad overhovedet, så hun kom bare direkte i seng. Idag har feberen heldigvis lagt sig lidt, men det er stadig en lidt klattet lille pige, som har haft det aller bedst på vores arm. Det havde været godt, hvis hun kunne finde ud af at sidde i sofaen og slappe af, men det havde hun trods alt for meget energi til. Jeg ved godt, det ikke er comme il faut at sige, men jeg glæder mig faktisk lidt til den dag et tv program kan fange hendes opmærksomhed og give hende mulighed for at sidde og slappe lidt af. En dag som idag havde det i hvert fald været rart. Nu krydser vi fingre for en rolig nat uden alt for mange opvågninger og bedring imorgen, så jeg kan få min sædvanlige lille Penny tilbage.

Tumletid

Midtimellem-blog-bobles-baby-tumletid-ideer-hvad-kan-bobles-hvilke-skal-jeg-købe-1-år-1 Midtimellem-blog-bobles-baby-tumletid-ideer-hvad-kan-bobles-hvilke-skal-jeg-købe-1-år-8 Midtimellem-blog-bobles-baby-tumletid-ideer-hvad-kan-bobles-hvilke-skal-jeg-købe-1-år-5 Midtimellem-blog-bobles-baby-tumletid-ideer-hvad-kan-bobles-hvilke-skal-jeg-købe-1-år-4 Midtimellem-blog-bobles-baby-tumletid-ideer-hvad-kan-bobles-hvilke-skal-jeg-købe-1-år-3 Midtimellem-blog-bobles-baby-tumletid-ideer-hvad-kan-bobles-hvilke-skal-jeg-købe-1-år-2Igår var jeg inviteret til Bobles tumletid af coolshop, og jeg havde fået lov at tage min veninde Mie og hendes søn Mats, Pennys gode legekammerat, med. Det var vores første tumletid, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde nogle særlige forventninger. Måske netop derfor, blev jeg noget så imponeret over de mange muligheder, Bobles dyrene rummer, og mine øjne blev åbnet for nye legemuligheder, både nu og på længere sigt – og også nye ønsker. Lige pt. har vi dog størst glæde af kyllingen, som vi bruger til at vippe, gynge, balancere siddende på, rejse sig fra og ikke mindst ligge henover for at få den rette kravlestillingen. Jeg synes, den er et virkelig godt køb til babyer 0-1 år, og prisen er i den lave ende. Ungerne havde en fest, selvom Penny var en smule overvældet af alt det fremmede, og de var helt med på at afprøve alle tumlemøblerne. Lige for tiden ses Mats og Penny et par gange ugentligt, og de går så godt i spænd, at det er en fornøjelse at se. Mon ikke de nok skal blive de bedste venner inden længe?

Weekendsnak og noget om problemer som løser sig selv

weekendSom jeg skrev igår, var mandag dejlig, men der skal alligevel meget til for at overstråle den weekend, jeg lige har haft. Penny har fået en meget uheldig vane med at vågne imellem 5 og 6, hvilket er en tand for tidligt til vores smag, men til gengæld giver det rig morgen for en stille morgen på grønttorvet… Derfor var det yderst tiltrængt, at vi for første gang havde planlagt pasning med overnatning af Penny, så vi kunne få lidt tid for os selv og ikke mindst sove længe. Hun tog det heldigvis i stiv arm, helt som forventet, og vi har i den grad nydt at tage ud at spise, sove længe, gå på loppemarked og ikke mindst kunne slappe af og ikke skulle tage sig af en lille babys behov. Faktisk var jeg så tilpas afslappet, at jeg slet ikke har haft gang i det rigtige kamera, så I må nøjes med lidt snaps fra min iPhone.

På trods af en dejlig søndag morgen, hvor vi kunne sove så længe vi ville, fylder søvn ret meget herhjemme lige for tiden. Pennys vel og mærke. Hun er stadig flink til at sove i løbet af dagen og en sand drøm at putte til hendes lure, men nattesøvnen er en helt anden sag. Hun ligger meget uroligt, skal hjælpes med sutten et utal af gange og har som sagt fået en irriterende vane med at ville op ret tidligt. Vi prøver virkelig at berolige os selv med, at det sandsynligvis blot er en fase, og at det forhåbentlig går over, dels når hun får styr på kroppen og begynder at kunne bevæge sig rundt, dels når hun begynder i dagpleje og bliver kørt træt der. Man har lov at håbe, ikke? Al erfaring hidtil siger os i hvert fald, at det nok skal løse sig selv. Inden man bliver forældre, kan man umuligt sætte sig ind i, hvor meget bekymringer og udfordringer kan fylde i ens bevidsthed, når man har fået ansvaret for sådan en lille skabning, og da slet ikke hvor meget amning, søvn, tænder, sygdom og andre ubehageligheder kan drille. Jeg har flere gange oplevet at være fuldstændig opslugt af og dybt bekymret over en problemstilling vedr. Penny for så få uger senere knap nok at kunne huske det, fordi udviklingen ganske simpelt går så stærkt, at det meste løser sig selv, så det hurtigt virker ubetydeligt og forsvinder i glemslen. Og det er rart at vide, selvom det nu ikke altid gør bekymringerne mindre. Kryds lige fingre for at det bliver tilfældet med vores afbrudte nattesøvn, ikke?

Mandag med weekendfornemmelser

IMG_1941^^ Hue fra dygtige AnneIMG_1946 IMG_1953 IMG_1959 IMG_1980 IMG_1982 IMG_1999Nu tager vi det lige lidt bagvendt, for egentlig pusler jeg med et weekendindlæg til jer, men jeg kan bare mærke, at billederne fra idag presser lidt på, så her får I dem, helt højaktuelle. Hvis bare alle mandage gad være sådan her, kunne det godt gå hen og blive en ny yndlings ugedag. Måske i virkeligheden fordi lidt af weekendens afslappede feeling flyttede med?
Jeg har haft en ret perfekt mandag, en af de rigtig rare dage med lutter gode aftaler og hvor man smider al fornuft og “burde” tankegang til side og bestemmer sig for at gøre lige præcis det, man har lyst til. Som i dette tilfælde var en gåtur i Karolinelund, som var fint klædt på i efterårsfarver, efterfulgt af Meyers berømte flæskestegssandwich, som var på tour de gris, indtaget under åben himmel. Den skuffede bestemt ikke! Aftenen blev rundet af i madklub med en flok af mine ældste og bedste veninder, og så kan jeg helt ærligt ikke bede om mere.